AI-svindel og hacking: De nye trusler mod din virksomhed

Kunstig intelligens har gjort mange ting nemmere, også for de kriminelle. Det betyder ikke, at alt er nyt. Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderer, at hackeres misbrug af generativ AI ikke ændrer den overordnede trussel, men at det gør dele af angrebene hurtigere og mere overbevisende. Det gælder især phishing-tekster og ondsindet kode.

Her er de AI-drevne angreb og svindelformer, der fylder mest i 2025–2026, forklaret kort – efterfulgt af konkrete råd, og hvordan Orimo kan hjælpe.

De nye AI-trusler – kort fortalt

1. AI-skrevet phishing

Tidligere kunne man ofte genkende en phishing-mail på dårligt dansk og stavefejl. Det tegn er ved at forsvinde. Sprogmodeller skriver flydende, korrekt dansk og kan tilpasse beskeden til dig, din branche og dine kunder. Europol beskriver, hvordan kriminelle bruger AI til at skræddersy svindelbeskeder til modtagerens kulturelle baggrund og personlige forhold. Microsofts Digital Defense Report 2025 oplyser, at AI-automatiserede phishing-mails fik en klikrate på 54 %, mod 12 % for almindelige forsøg.

Kort sagt: En mail kan godt være falsk, selvom den er velskrevet og nævner ting, der passer.

2. Deepfake-video og direktørsvindel

Direktørsvindel (CEO-fraud) er ikke nyt, men nu kan svindlerne også lave falske videoopkald. Det mest kendte eksempel er ingeniørfirmaet Arup, hvor en medarbejder i Hongkong overførte i alt 200 millioner Hongkong-dollars (ca. 25 millioner US-dollars) efter et videomøde med en falsk, AI-genereret udgave af virksomhedens finansdirektør og kolleger.

Kort sagt: At du kan se og høre en person i et opkald, er ikke længere et bevis på, hvem du taler med.

3. Stemmekloning i telefonen

Med et kort lydklip fra en video, en podcast eller sociale medier kan en svindler efterligne en kendt stemme. DKCERT skriver, at nogle værktøjer kun kræver 5–10 sekunders lyd. Opkaldet kommer så fra "chefen", "leverandøren" eller "et familiemedlem" og handler typisk om en hastende betaling, en ny faktura eller en nulstilling af login. FBI skriver i sin årsrapport for 2025, at IC3 modtog over 22.000 klager med AI-relaterede oplysninger, med tab på over 893 millioner US-dollars.

Kort sagt: Pres, hast og "det må ingen andre vide" er stadig de vigtigste advarselstegn, uanset hvor ægte stemmen lyder.

4. Falske webshops og hjemmesider bygget med AI

Det er blevet billigt at lave en troværdig webshop på flydende dansk. Forbrugerombudsmanden peger på nye tendenser fra 2025: falske netbutikker med AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, misbrugte logoer og opdigtede CVR-numre.

Kort sagt: Pæne billeder og gode anmeldelser beviser ikke, at en butik er ægte.

5. Prompt injection mod AI-chatbots og -assistenter

Har du en AI-chatbot på hjemmesiden, eller bruger du en AI-assistent, der læser mails og dokumenter, så findes der en ny type angreb: prompt injection. Her gemmer angriberen instruktioner i tekst, som AI'en læser, f.eks. i en besked, en webside eller et dokument. OWASP har sat prompt injection øverst på sin liste over risici for AI-applikationer, fordi det kan få en AI til at lække oplysninger eller udføre handlinger, den ikke burde.

Kort sagt: En AI-assistent skal kun have adgang til det, den absolut har brug for, og en chatbot på hjemmesiden må ikke kunne udlevere data, den ikke skal vise.

6. Adgangskode-angreb i stor skala

Microsoft skriver, at over 97 % af identitetsangrebene er angreb på adgangskoder, ofte med brugernavne og adgangskoder fra tidligere lækager. Automatisering og AI gør det billigere at køre angrebene i stor skala. Den gode nyhed er, at ifølge Microsoft kan phishing-resistent tofaktorgodkendelse (MFA) stoppe over 99 % af denne type angreb.

Kort sagt: Genbrugte adgangskoder er stadig den nemmeste vej ind.

7. Falske AI-værktøjer og browserudvidelser

Googles Mandiant har beskrevet falske "AI-videogeneratorer", der blev annonceret på Facebook og LinkedIn og i stedet installerede malware, som stjæler logins. Microsoft har beskrevet falske AI-browserudvidelser med ca. 900.000 installationer, der indsamlede brugernes samtaler med ChatGPT og DeepSeek samt deres browserhistorik.

Kort sagt: Et "gratis AI-værktøj" fra en annonce kan være en fælde, og en browserudvidelse kan se alt, hvad du gør i browseren.

8. Hurtigere jagt på sårbare hjemmesider

Angribere bruger automatiske værktøjer til at finde hjemmesider med kendte huller, typisk forældede WordPress-plugins. Patchstack fandt 11.334 nye sårbarheder i WordPress-økosystemet i 2025, og 91 % af dem lå i plugins. For de mest angrebne sårbarheder var mediantiden fra offentliggørelse til første angreb fem timer (vægtet efter aktivitet). AI kan gøre det endnu hurtigere: Anthropic har beskrevet et angreb, hvor en AI-model selv stod for 80–90 % af arbejdet med at kortlægge systemer, finde sårbarheder og skrive angrebskode.

Kort sagt: En hjemmeside, der ikke bliver opdateret, bliver fundet.

Det kan du selv gøre

Det meste handler om gode vaner, ikke dyr teknik:

1. Lav en fast regel for betalinger. Ændringer af kontonumre og hastende overførsler skal altid bekræftes via en anden kanal. Læg på og ring tilbage på et nummer, du allerede kender. Det er også Sikkerdigital.dk's råd mod direktørsvindel.
2. Aftal et kodeord. Et fast kodeord mellem dig og dem, der må godkende betalinger, gør det svært for en klonet stemme at narre jer. FBI anbefaler det samme.
3. Slå tofaktorgodkendelse til på mail, bank, hjemmesidens administration, sociale medier og domæne. Brug en authenticator-app frem for sms, hvis du kan.
4. Brug en password manager, så hver konto har sin egen lange adgangskode.
5. Ryd op i browserudvidelser. Fjern dem, du ikke kender eller ikke bruger. Hent kun AI-værktøjer fra udbyderens officielle side, ikke via annoncer.
6. Tænk over, hvad du deler med AI-værktøjer. Kundedata, adgangskoder og fortrolige aftaler hører ikke hjemme i en tilfældig chatbot.
7. Hold hjemmesiden opdateret. Opdatér WordPress, tema og plugins jævnligt, og slet de plugins, du ikke bruger. Orimos WordPress-sikkerhedstjekliste er et godt sted at starte.
8. Hav en backup, du har prøvet at gendanne. En backup, man aldrig har testet, er et håb.
9. Gør det nemt at sige "jeg tror, jeg har klikket på noget". Jo hurtigere en fejl bliver meldt, jo mindre skade gør den.
10. Tjek ukendte webshops: CVR-nummer på virk.dk, adresse og handelsbetingelser, før du handler.

Er skaden allerede sket, kan du læse hvad du gør, når siden er blevet hacket.

Sådan kan Orimo hjælpe

Mange AI-angreb ender det samme sted: på din hjemmeside, din mail og dine logins. Her kan Orimo hjælpe:

• Sikkerhedsgennemgang af hjemmesiden. Orimo gennemgår kode, konfiguration, plugins og adgange manuelt, ikke kun med en scanner, og du får en rapport på klart dansk med en prioriteret liste over, hvad der skal rettes først.
• Hærdning af WordPress. Huller lukkes, overflødige plugins fjernes, adgange og rettigheder strammes op, og login beskyttes bedre.
• Opdateringer og drift. Med en WordPress-serviceaftale bliver kerne, tema og plugins opdateret løbende og i en rækkefølge, der ikke ødelægger siden.
• Overvågning og backup. Nogen holder øje, og der er en testet backup at rulle tilbage til, hvis noget går galt.

Du kan læse mere om pakkerne under Cybersecurity. Ingen løsning gør en virksomhed helt usårbar, men de fleste angreb rammer de nemmeste mål, og det er der meget at gøre ved.

Vil du vide, hvor din hjemmeside står? Skriv til Orimo, og fortæl, hvad du har, og hvad du er i tvivl om.

En kort note fra Nikolai: Det meste, jeg ser i praksis, er stadig det kedelige – gamle plugins, delte logins og utestede backups. AI ændrer tempoet, ikke grundreglerne.

Kilder

• Center for Cybersikkerhed: Hackere misbruger generativ AI (trusselsvurdering)
• Center for Cybersikkerhed: Cybertruslen mod Danmark 2025
• Europol: Steal, Deal, Repeat – IOCTA 2025
• Microsoft: Microsoft Digital Defense Report 2025 (PDF) og opsummering
• CNN: Arup revealed as victim of $25 million deepfake scam
• DKCERT: Deepfake opkald sætter tillid på prøve
• FBI IC3: 2025 Internet Crime Report (PDF) og Criminals Use Generative AI to Facilitate Financial Fraud
• Forbrugerombudsmanden: Forbrugere snydes stadig i stort omfang af danskklingende netbutikker
• OWASP: LLM01:2025 Prompt Injection
• Google Cloud / Mandiant: Text-to-Malware: How Cybercriminals Weaponize Fake AI-Themed Websites
• Microsoft Security: Malicious AI Assistant Extensions Harvest LLM Chat Histories
• Patchstack: State of WordPress Security in 2026
• Anthropic: Disrupting the first reported AI-orchestrated cyber espionage campaign
• Sikkerdigital.dk: CEO-fraud